Opstart af virksomhed

Her vil vi kunne læse om de forskellige organisations- og virksomhedsformer der er blevet gennemgået i faget organisation.

Vi vil senere gennemgå de nødvændige og praktiske ting du skal have styr på når du endten vil starte ny eller overtage en virksomhed.

Organisation.

Referat af kapitel 1 i Virksomhedsdrift af Flemming Ettrup. Referat skrevet af Jonas Hammer.

Indhold:
...Begrebet
...Systemer
...Interessegrupper
...Organisationsstruktur
...Virksomhedsformer
...Virksomhedsformer -ganske kort.
...Mission (Idégrundlag)
...Vision (Mål)

Begrebet:

En organisation er,kort sagt. en gruppe mennesker der arbejder sammen for at nå et fælles mål. For os betyder det for eksempel at man arbejder sammen for at levere en service og i sidste ende tjene penge.

Kunden ringer ind. Mester (eller hvem det nu kan være) tager imod en ordrer, mester sender en elektriker ud, elektrikeren udfører et stykke arbejde, elektrikeren skriver en liste over brugte materialer, mester sender en faktura, kunden betaler og mester og elektrikeren har tjent penge.

Dette er i grove træk organisation. Altså arbejder mester og elektrikeren sammen for at yde en service og tjene penge.

Dog er organisation ikke så enkelt men dette er som sagt i grove træk det det handler om.

Systemer:

I teorien taler man om to slags systemer. Det åbne og det lukkede.

Her forstås det åbne system som en virksomhed som er ”åben” overfor omverdenen, altså handler med for eksempel en grossist og en række kunder og et lukket system er en organisation der ikke har med omverdenen at gøre. Det lukkede system er mere teoretisk og har ikke videre relevans for os.

Interessegrupper:

Interessegrupper er de folk der har interesse i vores virksomhed. Det kan være kunder der ønsker at få en service eller udført et stykke arbejde som så betaler for det, eller grossister og banken der leverer materialer og lån men samtidig gerne vil tjene på det. Der findes mange interressegrupper og her er nogle andre af disse, med korte forklaringer:

-          Aktionærer: Investerer økonomisk og tjener på afkastet eller den forhøjede aktieværdi der ved salg er indbringende for aktionæren.

-          Bestyrelsen: Ansat til at varetage aktionærerne og generelt virksomhedens interesser for så til gengæld at tjene penge.

-           Direktør/ direktionen: Varetager den daglige ledelse, for så at tjene på det.

-          Kunderne: Betaler os for at levere et produkt eller en ydelse.

-          Leverandørerne: Leverer de materialer som vi skal tjene på foruden selve arbejdsydelsen for så at tjene på det.

-          Banken/ andre lånekilder: Låner os penge så vi for eksempel kan opstarte eller udvide vores virksomhed.

-          Offentlige myndigheder (kommune og stat): Leverer veje og udliciterer opgaver og de tjener så via skatten.

Der kan dog skabes splid mellem disse interessegrupper, for eksempel når grossisten hæver prisen på vare mens kunden ønsker en lavere pris på den opgave vi er blevet stillet overfor. Her vil vores fortjeneste sandsynligvis formindskes og vores aktionærer vil blive utilfredse.

Dette kan i værste fald betyde at vores kunder vil forlade virksomheden som interessegruppe da vi ikke kan sænke prisen nok til at de er tilfredse.

Det er her ledelsens opgave at finde en løsning på problemet så vi undgår at interessegrupper forlader vores virksomhed.

Organisationsstruktur:

Der er en hel del former for struktur når det kommer til virksomhedsorganisation. Følgende eksempel er ret klassisk for et almindeligt firma med få ansatte:

 Figur 1: Her ser et klassisk eksempel på en mindre virksomhed hvor hierarkiet er udpenslet. Lønnen er bemærkelses værdigt nok også sat efter dette.

I denne form kan alle organer kommunikere med hinanden og vil derfor virke rigtig godt og effektivt da der sjældent går noget tabt i kommunikationen. Dog vil man opleve ved en større virksomhed at dette system ikke fungerer da der simpelthen vil komme for meget kommunikation frem og tilbage mellem alle parter. Her vil man typisk ansætte afdelingsledere eller værkførere som så administrer de ansatte og formidler videre til de højere poster hvis der er en opgave der bør tages op på et højere plan.

Viksomhedsformer

Der er fire overordnede former vi skal være bekendt med før vi snakker om virksomhedsformerne som typer:

-          Landbrug og fiskeri.

-          Fremstilling: Fremstilling af for eksempel kabler eller mursten.

-          Byggeri: Bygger for eksempel huse og skoler mm.

-          Service: Her ligger ca. 70% af arbejdsstyrken og det indebærer:

o   Salg og service i detail og grossister.

o   Forretningsservice, som for eksempel advokater, revisorer og arkitekter.

o   Transport.

o   Finans og forsikring

o   Hoteller, restaurationer og værksteder.

Det er vigtigt at vide hvilken ens virksomhed hører under for at sikre størst effektivitet og overskud når det kommer til at vælge virksomhedsform. Det handler blandt andet om hvor mange ejere har vi, hvor meget hæfter vi med, hvordan vi laver regnskab og vigtigst af alt nemlig skattemæssigt!

 Når det kommer til hæftelse er der fire former vi skal være klar over:

-          Personlig hæftelse: Du hæfter med hele firmaets formue og hele din private formue.

-          Begrænset hæftelse: Du hæfter kun med firmaets formue.

-          Solidarisk hæftelse: Man hæfter for hinanden indbyrdes i firmaet.

-          Pro-rata hæftelse: Man hæfter for den andel man ejer, for eksempel 20%.

Disse forskellige former for hæftelser kan sættes op i en tabel med virksomhedsformer:

Virsomhedsform:	Hæftelsesform:
	Personlig	Begrænset	Solidarisk	Pro-rata
Enkelmandsfirma	X		(X)
Interessentfirma I/S	X		X
Anpartsselskab ApS		X	X
Aktieselkab A/S		X	X
Andelsselskab AMV	X		X
Andelsselkab A.m.b.a		X	X
Kommanditselskab
1)      Komplementarer	X		X
2)      Komanditister		X	X
Partrederier	X			X

Tabellen giver et godt billede så vi får en fornemmelse af hvilken form for virksomhed vi ønsker at starte hvis vi for eksempel ikke har lyst til at miste sommerhuset hvis virksomheden går konkurs.

Virksomhedsformer –ganske kort

Enkelmandsfirma

-          Oftest anvendt i landbrug og håndværk

o   Fordele: Ejerens suverænitet og den er nem at oprette

o   Ulemper: Ejeren hæfter 100% og økonomien blandes ofte med privat.

Interessentfirma I/S

-          Solidarisk hæftelse mellem 2 eller flere ejere.

o   Fordele: Man kan skaffe flere penge end et enkeltmandsfirma, og der er flere om at træffe beslutninger.

o   Ulemper: Konfliktrisiko, ejer antallet er svært at ændre.

Anpartsselskab ApS

-          En til flere ejere der hæfter begrænset. Indskudskapital 125.000 kroner. Der er krav om overholdelse af generalforsamling.

o   Fordele: ejerne hæfter begrænset, større ejerkreds giver mulighed for større kapital. Og ejerne kan nemt købes ind eller ud ved køb af deres andel.

o   Ulemper: Underlagt selskabslovgivningen, egerne dobbeltbeskattes. (Selskabsskat og indkomstskat).

Aktieselkab A/S

-          Næsten identisk med ApS men indskudskapital er 500.000.

o   Fordele: Aktier er lette at købe og sælge på børsen, kapitaludvidelse er let på børsen, generationsskifte er nemt.

o   Ulemper: kapitalindskuddet er større, underlagt selskabsloven, strengere bestemmelser end ApS, lovkravene skærpes stadig, dobbeltbeskatning som ApS.

Mission (Idégrundlag)

Virksomhedens mission er det grundlag vi ønsker at starte vores virksomhed på. Det kan for eksempel være at vi ønsker at højne niveauet inden for dokumentation og kvalitetssikring, at servicere kunder ved at installere, fejlfinde og reparere elinstallationer eller blot at tjene penge.

Det vigtigste for at starte en virksomhed og danne en mission er at der er et behov hos de kommende kunder for at vores virksomhed skal eksistere. Kunden har brug for at vi installere en vaskemaskine hos dem og derfor er der grundlag for at danne en virksomhed.
Det er vigtigt at vide hvad man ønsker at opnå ved at starte virksomheden og det er en god idé at få dette noteret ned og tænkt grundigt over ens ønsker i forhold til ens fremtid.

For at danne idégrundlaget kan det være fordelagtig at lave en SWOT analyse. Her er et 100% tænkt eksempel:

Intern situation		Ekstern situation
Styrker	Svagheder	Muligheder	Trusler
Erfaring	Ikke så god til lavvolt	Grossist forbindelse	Konkurrence
Bred faglig kundskab	Ikke så stærk i økonomi	Har en god salgsidé	Høj rente

Firmaets mission bør  revideres med 1-3 års mellemrum.

Vision (Mål)

Vision er det det samme som mission bortset fra at vi nu ikke længere bevæger os i idé fasen. Nu skal vi have noget konkret skrevet ned hvor vi beskriver vores konkrete mål og hvordan vi når det til. For eksempel er det målet at blive rige på overskuddet af virksomheden og det bliver vi ved at arbejde mere eller lade vores ansatte gå ned i løn.  Dette er igen et rent tænkt eksempel.

Figuren her viser et konkret mål. Hvor meget skal vi tjene på de forskellige poster.

Det er igen vigtigt at være klar over sine konkrete mål for eksempel hvis du skal i banken for at låne til opstart af vores virksomhed.